Besøg også FTO Online booking Tilskud via sygesikring

Hvad er GynObs?

GynObs er en forkortelse for Gynækologi og Obstetrik. I GynObs-klinikken bliver du fulgt af en fysioterapeut med speciale i bækkenbunden.

Bækkenbunden er en samling af muskler, som lukker bækkenudgangen. Musklerne sørger for, at vi kan holde på urin, luft og afføring.

Et knib laver et ”knæk” på endetarmen, skedevæggen og urinrør.

Har du problemer med at holde på luften, afføringen eller urinen, så kom og få en behandling af problemet og lær at lave et godt ”Knib”.

Problemerne kan være:

  • inkontinens
  • nedsynkning (descensus)
  • afføringsinkontinens
  • underlivssmerter
  • graviditetsproblemer
  • efterfødselsproblemer m.m.
  • smerter ved samleje

Behandling

Konsultationen baseres altid på en grundig gennemgang af symptomer, sygehistorie og en Fysioterapeutisk undersøgelse. En undersøgelse af bækkenbunden og knibeevnen, det er både styrke, udholdenhed, koordination og skader på muskulaturen.

Behandlingsforløbet vil typisk strække sig over flere måneder med nogle få konsultationer undervejs, hvor træningsprogrammet justeres samt råd og vejledning. Der kan suppleres med manuel behandling, udspænding, massage.

Nogle klarer sig med en enkelt konsultation, nogle vil gerne vide om de kan ”knibe” rigtigt andre vil gerne på hold.

Endvidere instruktion i blæretræning.

Behandlingen er en hjælp til sig selv og bygger på træningsprogrammer, som er tilpasset den enkelte. Et træningsprogram bedrer evnen til at knibe, når bækkenbunden belastes dvs styrke og udholdenhed.

På klinikken kan man også vælge at komme på hold. Det er et superviseret hold en gang i ugen.

Kontakt

Fysioterapeut, Mette Andersen har speciale i bækkenbunden og gennemgået uddannelse til både at behandle indvendig samt udvendigt i bækkenregionen.

Du er velkommen til at kontakte hende og få en tid, også hvis du gerne vil have en snak omkring dit problem.

Betaling:

Man kan få behandling både med og uden lægehenvisning.

Medlemmer af sygeforsikringen ”Danmark” kan få tilskud med lægehenvisning

Første konsultation
500 kr
Opfølgende behandlinger
400 kr

Hos os er du i gode hænder. Vi følger dig altid hele vejen.

Funktionel Fysioterapi

Spring køen over!

Book online her!
Besøg os på facebook

Funktionel Fysioterapi er vokset ud af vores lokaler på Tarupvej 80 og vil fra januar 2019 være at finde i vores nye lokaler på Thulevej 14 - godt 500 meter herfra.

Du kan læse mere om vores tiltag her: https://goo.gl/Kgc6Mg

I samme omfang bliver Funktionel Fysioterapi lagt sammen med vores træningscenter under navnet FTO - Fysioterapi Træning Odense.

Klik på billedet herunder for at gå til www.fto.dk

Mange hilsner
FTO (Funktionel Fysioterapi)